Slesvigske stednavne

Hertugdømmet Slesvig var sammen med Holsten under dansk herredømme indtil 1864. Hele Slesvig var dernæst under tysk (prøjsisk) herredømme i perioden 1864-1920 (Kongeågrænsen). Siden 1920, hvor den nuværende dansk-tyske grænse (Skelbækgrænsen) blev fastlagt, er Slesvig delt i to dele.
Almindeligvis betegnes Slesvig nord for den nuværende landegrænse fra dansk side som Sønderjylland og fra tysk side som Nordschleswig. Når vi i dag på dansk siger Nordslesvig, er det ofte i forbindelse med det tyske mindretal (de såkaldte hjemmetyskere) nord for grænsen.
Landsdelen mellem landegrænsen og Ejderen, hvor der er et dansk og et frisisk mindretal, hedder Sydslesvig (Südschleswig) og er en del af den tyske delstat (Bundesland) Schleswig-Holstein.
De skiftende nationale forhold taget i betragtning vil ingen undre sig over, at stednavnene både findes i en dansk og i en tysk udgave. Nyt for en del mennesker uden lokalkendskab er det imidlertid nok, at sproggrænserne ikke har været sammenfaldende med de nationale grænser, samt at der kommer et tredje sprog på banen, nemlig frisisk (nordfrisisk), som tales af det frisiske mindretal i Vestslesvig.
En daglig læser af Flensborg Avis vil støde på en række af stednavneformer, det er vanskeligt at genfinde på et nutidigt kort. De tyske kort indeholder kun tyske navne, og de danske kort fra Kort & Matrikelstyrelsen, der går et stykke syd for grænsen, bruger gudhjælpemig også tyske former.
Læser man i Flensborg Avis, at noget er sket i Store Vi og vil finde stedet, skal man på det tysksprogede kort søge efter Großenwiehe. Skovlund er Schafflund, men Skovlund fandtes tidligere også i formen Skavlund, som i højere grad afspejler en sønderjysk udtale, ligesom Bov på tysk hedder Bau og på sønderjysk udtales således (udtalt med kortere diftong end det tyske ord for bygning).
Flensborg Avis: Flbg. Avis
Det tyske mindretals avis i Nordslesvig, Der Nordschleswiger i Åbenrå, bruger de tyske stednavneformer i Nordslesvig (Sønderjyllands Amt). Den autoritative kilde til disse former er de målebordsblade, der blev produceret af Preußische LandesAufnahme (PLA) i årene 1878-1880. I slutningen af 2003 begyndte Der Nordschleswiger imidlertid på at skrive den danske form efter den tyske, f.eks.: Tondern/Tønder.
Der Nordschleswiger: Hjemmetysk Avis
Men man kan jo også støde på det vestslesvigske stednavn, der på nordfrisisk hedder Bräist, og som på dansk hedder Bredsted og på tysk Bredstedt.
Derfor fik jeg for et par år siden den idé, at jeg ville prøve at opstille en flersproget liste over slesvigske stednavne.
Som en begyndelse fik jeg fat i en liste fra Stednavneudvalget fra 1919, og til denne har jeg foretaget en række tilføjelser. Den kan findes blandt de nedenstående links. Alt, hvad jeg har tilføjet, er skrevet med kursiv, så det let kan adskilles fra listens oprindelige udformning.
Jeg har dernæst sammenholdt en række kort og skrevet lister over samsvarende stednavneformer. Jeg har her i første omgang koncentreret mig om Sydslesvig. Men hele Slesvig indgår i fremtidsplanerne.
Jeg har et par artikler skrevet af forskere liggende, og jeg har en række spørgsmål, som jeg gerne modtager besvaringsforslag på. Man kan også stille yderligere spørgsmål, som jeg vil besvare eller optage på siden, hvis svaret ikke er let. Se: Spm./Fragen.
Generelle spørgsmål vil blive besvaret under FAQ.
Se også oplysninger om registreringsdatabasens nuværende omfang: DB-felter
Hvor langt jeg er nået opdateres også engang imellem: Omfang
Gode henvisninger modtages med kyshånd...

Hans Christophersen
E-mail: slesvignavne@rostra.dk

Supplerende liste