Slesvigske stednavne: Spørgsmål
Nedenstående spørgsmål er stillet af mig selv eller andre og er oplistet her,
fordi jeg mener, de fortjener at blive besvaret. Hvis nogen har et svar på et spørgsmål,
hører jeg gerne om det, og især gerne med dokumentation og henvisninger. Ellers
bliver de stående til senere udforskning.
M.v.h. hc@rostra.dk
1 Ascheffel - Askfelt
Citat: »Askfelt Danske Skole ti km vest for Egernførde er en af de mange
danske skoler i Sydslesvig, som i årene efter Den Anden Verdenskrig blev oprettet i de
landsdele, hvor der indtil da ikke fandtes noget dansk mindretal. Navnet forekommer derfor som
en nydanisering af byens tyske navn Ascheffel.« (Artiklen Mårkær eller
Mohrkirch? Brug af danske og tyske stednavneformer i Sønderjylland. Af Gerret Liebing
Schlaber og Carsten Porskrog Rasmussen. Side 336 i: Sønderjysk Månedsskrift 12, december
2003).
Kommentar: Det første kort, hvor jeg har fundet den danske form Askfelt
(fejltrykt[?] som Askfel), er: Kort over Sydslesvig 1:200.000 af kaptajn Hector Boeck (1. udgave
1950; set på 2. udgave fra 1953 reproduceret ved Geodætisk Institut i København).
Askfelt er den i nutiden brugte danske form inden for de danske organisationer i
Sydslesvig. Aktivitetshusets kort (1997) har Askfelt, formentlig efter Boeck.
Ellers er generalstabskortet fra 1857-58 kendt for at introducere de danske navneformer i
forhold til forgængeren, Videnskabernes Selskabs Kort fra 1836 ved kaptajn O. N. Olsen
(2. udgave med berigtiget vejnet 1852; Olsen faldt i 1848).
GSK-1857, Sydöstre Blad VI, har imidlertid
formen: Aschepel. Denne form er belagt hos Wolfgang Laur (Historisches Ortsnamenlexikon, 1992)
som historisk (1415 Aßschepel, 1510 Aschepel, 1554 Aschepel) og plattysk (Åschepel).
Højtysk Ascheffel er altså en oversættelse fra plattysk Aschepel.
Den højtyske form Ascheffel findes bl.a. på målebordsbladet fra 1877 (trykt 1879) fra Preußische
Landesaufnahme, på VSK-1836 (ved O. N. Olsen) og på VSK-1825 (ved S. Wessel, stukket af
H. C. Klingsey).
Spørgsmål: Hvem har fundet på formen 'Askfelt'? Hvem kan henvise til
primære kilder? Er det trykfejl eller en tidligere form 'Askfel' hos Boeck (1953)? Hvad
er den tidligste forekomst af 'Askfel[t]'?
En meddeler skriver: Det med Askfelt har også beskæftiget mig... Min fortolkning var:
Askbjerg (Ascheberg) havde Askfelt (Aschefeld) som nabo. Det tyske ord Aschefeld blev
når man udtalte det hurtigt til: Ascheffel (bortset fra det findes der et andet
Aschefeld i Holsten). Jeg har ikke fundet beviser for min teori, men det kunne være
interessant at finde ud af, hvorfor stedet er kaldt sådan! Tænk på at Amt Hütten må henvise
til at der engang fandtes "Bergbau" da det tyske ord "verhütten" jo betyder at forarbejde
jernmalm m.m.
2 Ohrfeld - Udmark
Citat: »... eller at kalde Ohrfeld for Udmark en pedantisk og halvmisforstået
oversættelse, der ikke vil lægge sig til rette i en dansk mund«. (Schlaber &
Rasmussen, s. 341 i: Sønderjysk Månedsskrift 12, 2003).
Kommentar: I "Sydslesvigs Stednavne" ved Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter
Jørgensen, bind 7 Nordangel ved Kristian Hald, II. Halvbind 2. Hæfte, København 1979, side 383
finder man under bebyggelsesnavne i Esgrus Sogn, lemma 'Udmark', et citat fra H. N. A. Jensen:
Angeln. Zunächst für die Angler historisch beschrieben, 1844: »der Name
erklärt sich aus dem Dänischen, wo der Hof Urmark heißt, d. i. nach der
harten Angler Aussprache Udmark, das Aussenfeld, nämlich von Rundtoft«.
Videnskabernes Selskabs Kort 1783 har: Uhrmark. Generalstabskort 1858 har: Udmark.
Til gengæld fremfører Wolfgang Laur (1992), at stednavnet iflg. prof. Hald endnu ikke er tydet
med sikkerhed.
Spørgsmål: Hvad får to historieforskere til at mene, at der er oversat
fra tysk til dansk, eftersom vi ved, at der blev talt dansk (angler-sønderjysk) i området indtil
sprogskiftet fra sønderjysk til plattysk i midten af det 19. århundrede? Indtil dette skift
var folkesproget dansk. Altså er det en eller anden dansk form (men hvilken?), der er udgangspunkt
for det tyske Ohrfeld, fordi det oprindelige navn ikke ville lægge sig til rette i en tysk mund.
Når faghistorikere blander sig i debatten, vil vi have mere veldokumenterede beviser og ikke løse
påstande! I nævner »Sydslesvigsk Stednavne», men har bare glemt selv at læse i den.
2a Wester-Ohrstedt = Vester Udsted
Under 2 har vi Ud- = Ohr-, så det er nærliggende at citere fra
»Sydslesvigske Skæbner« (Sydslesvig Forlag, Sønderborg 1947, udgivet af
Viggo Petersen), første erindringsartikel: »Skjulte Kilder springer igen« af
pens. lærer Reinhold Hansen:
Citat: Skriveren af dette er en pensioneret skolemester, født i Wester-Ohrstedt,
Svesing sogn, Sønder Goes herred, Husum amt.
Jeg er født og opvokset og har oplevet alle mine ferier indtil mit giftermaal 1911 i
Wester-Ohrstedt; landsbyens egentlige navn er vistnok Vester Udsted.
Vester Udsted ligger ved landevejen Husum-Slesvig, midt imellem Husum og Treia. 1891 blev jeg
konfirmeret. Min mor var fra Arnfjold, Svesing sogn, ca. 2 km fra Vester Udsted. Min far var en
degnesøn og aartidsmand paa bolet. Hjemmesproget med far var højtysk. Med mor talte vi det
stedlige plattysk. Far døde, da jeg var knap 7 aar.
Et par sider længere fremme skriver Reinhold Hansen: Et bol i Øster Udsted
hedder »Kromands«.
Kommentar: Det er værd at lægge mærke til disse former, selv om jeg endnu kun har
fundet dem hos Reinhold Hansen; men Sydslesvigs Stednavne er ikke nået til dette område.
W. Laur har bl.a.: Oster Ohrstedt, nd. Oster Ohrsted, dän.-mda.
Øster Orste, nordfries. Aaster Uurst. - Til forleddets etymologi mener Laur: adän.
*a:r zu an. árr = "Diener, Bote, Engel" oder auch "Pflugstätte" zu adän. arthær =
"Pflug, Hakenpflug". Die aussprache mit einem langen [o:] in der dänischen Viöler
Mundart weist nach Bjerrum und Kousgård Sørensen auf diese Bestimmungswörter hin.
Spørgsmål: Hvem kender andre kilder med Ohr- = Ud-??? Skulle der være tale om en
fejletymologi, folkeetymologi hos Reinhold Hansen? (I hvert fald gav denne tekst blod på
tanden til yderligere undersøgelser!)-
3 Trap
Citat: »I princippet er den mest officielle danske kilde, der har danske navneformer
for næsten hele Sydslesvig, J. P. Trap: »Hertugdømmet Slesvig« fra 1864.«
(Schlaber & Rasmussen, s. 340 i: Sønderjysk Månedsskrift 12, 2003).
Kommentar: »Geodætisk Institut 1928-1978« (ISBN 87 7450 036 8)
er et 50-års jubilæumsskrift, der også resumerer forhistorien. Officielle
navneformer må være sådanne som er fastlagt af staten, eller rettere den under staten
autoriserede myndighed. Det drejer sig om Videnskabernes Selskabs opmålinger (og dermed kort med
navnestof) 1757-1816 (Slesvig indtil 1836, Holsten indtil 1842) i henhold til kongeligt
reskript af 25. februar 1757, som er en autorisation.
Den næste autorisation lå hos Den danske Gradmaaling, der oprettedes som statsinstitution i
1816. Fra 1830 havde Generalkvartermesterstaben (oprettet 1808) bemyndigelse til »at
udgive og i Tryk offentligt og successive en fortløbende Række af topografiske Kort over
Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig«. I 1928 blev Den danske Gradmaaling og
Generalstabens topografiske Afdeling sammenlagt til Geodætisk Institut, som i 1989
blev sammenlagt med Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet til Kort & Matrikelstyrelsen.
(I MD og KMS var undertegnede ansat i 15 år).
Spørgsmål: Eftersom de officielle danske kilder til stednavnene er de ovenfor
nævnte, må de to historikere med "I princippet ... den mest officielle danske kilde" vel
mene "den sekundærkilde, der fremfører de samme officielle danske navne som primærkilderne"!
Eller hvad?
Schlaber & Rasmussens påstand: »der fandtes knap entydige, officielle
navneformer før 1864« er sand, hvad det entydige angår (jfr. forskellene
VSK-1836 til GSK-1857/58), men kortene var skam officielle og autoriserede!
4 Danske navne i Nordslesvig
Citat: »Efter 1920 er der fra dansk side omvendt fastlagt officielle danske
navneformer for stednavnene nord for den nuværende grænse«.
(Schlaber & Rasmussen, s. 337 i: Sønderjysk Månedsskrift 12, 2003).
Kommentar: »Fortegnelse over Navne paa Sogne, Kommuner og Trafiksteder i Nord- og
Mellemslesvig. En Retskrivningsliste, vedtaget af Stednavneudvalget 23. April 1919.
Udgivet af Stednavneudvalget, København 1919« Se: SU
De tyske stednavne i Nordslesvig er senest fastlagt gennem målebordsbladene udgivet af
Preußische Landesaufnahme i årene 1878-80.
Bemærk at Wolfgang Laurs Historisches Ortsnamenlexikon ikke omfatter Nordslesvig.
Schlaber & Porskrog Rasmussen skriver s. 340: "Ganske vist er nogle tyske navne i Nordslesvig
gået i glemmebogen, men dels er det få, dels findes der hjælpemidler, især i form af Wolfgang
Laurs »Ortsnamenlexikon«" og det passer i hvert fald ikke! Men en del kan findes i:
Historisches Ortschaftsverzeichnis Luxemburg, Eupen-Malmedy und Nordschleswig. Verlag des
Instituts für Angewandte Geodäsie. Frankfurt am Main 1997. ISBN 3-88648-018-6.
Dette er selvfølgelig også med i Rostra-databasen.
Spørgsmål: Hvad mener Schlaber & Rasmussen med: »Efter 1920«?
Stednavneudvalgets officielle fortegnelse er fra før 1920, nemlig 1919.
Se også FAQ - Generelle oplysninger vedr. jævnligt stillede spørgsmål.